Jagtterminologi
Jagtprøven, jagtsprog og jagttermer
Jægerne har deres eget særlige sprog med mange specielle udtryk, på samme måde som man har inden for forskellige sportsgrene og fagområder.
Er du selv jæger, eller kender du en, så har du sikkert hørt nogle af de mange mærkelige ord. Her på siden får du et lille udvalg af ordene. Du finder flere ord og begreber, når du klikker på hvert enkelt bogstav.
Vær opmærksom på, at man i mange egne kan have en lidt afvigende lokal forståelse af nedenstående begreber!
Til jagtprøven skal du kunne en del jagttermer. Du kan se dem på listen herunder. Når vi skriver, at man skal “kunne” dem, så handler det om forståelse. Det klassiske spørgsmål i jagtprøven er multiple choice med 2 – 3 valgmuligheder. Til prøven til dit jagttegn bliver du f.eks. ikke blive spurgt om: “Hvad bagskud?” og så får du 3 valgmuligheder.
Jagtsprog vil naturligt indgå i spørgsmålene til jagtprøven. Du skal således kunne forstå de spørgsmål, som stilles og hvor jagtbegreber bruges. Du ville f.eks. kunne få spørgsmålet, f.eks. “Hvad er den maksimale skudafstand på fasan i bagskud?” Her skal du forstå, at bagskud er et begreb, som handler om at vildt skydes i ‘bagenden’ – og dermed vide, at man med på jagt med hagl trækker 5 m fra den maksimale skudafstand. Idet den maksimale skudafstand til fasan er 30 m, så bliver den maksimale skudafstand her 25 m.
Liste over jagttermer, jægerudtruk og jægersprog
| UDTRYK | BETYDNING |
|---|---|
| Anskudssted | Det sted, hvor et stykke vildt befinder sig, idet det bliver ramt af skuddet. |
| Anskyde | Ramme et stykke vildt uden at skuddet er dræbende. |
| Afskydning | Den mængde vildt, der skydes på et terræn. |
| Apport | Kommando til hund, der skal hente og bringe nedlagt eller anskudt vildt. |
| Anstandsjagt | Jagtform, hvor jægeren fra et udvalgt sted venter på, at vildtet skal komme til jægeren, uden dog at være jaget derhen. |
| Bagskud | Skud til vildt, der løber/flyver direkte væk fra jægeren. |
| Bladet | Det primære træfområde på hårvildt, hvor hjerte og lunger rammes af skuddet. |
| Brunsttid | Det tidsrum, hvor parringen foregår hos pattedyr. |
| Brække op | Åbne nedlagt, klovbærende vildt og tage indvoldene ud. |
| Doublé | At nedlægge to stykker vildt i to på hinanden følgende skud- uden at geværet tages fra kinden mellem de to skud. |
| Fald | 1) Ekskrementer 2) Meget stor ankomst af trækfugle (især anvendt i forbindelse med skovsnepper). |
| Fangstskud | Skud, der afgives for at aflive anskudt vildt. |
| Forende | Dø (om vildt). |
| Forlægge | Partere vildt (især om klovbærende vildt). |
| Fouragere | Vildtets fødesøgning (bortset fra hjortevildt og hare, der esser). |
| Gevir | I jagtsproget benævnelsen for hovedprydelsen hos det store hjortevildt (i Danmark kronhjort, dåhjort og sikahjort). Råbukkens gevir kaldes opsats. Ordet trofæ om gevir eller opsats bruges kun, efter at dyret er nedlagt. |
| Jagtkonsortium | Gruppe af personer, der har lejet et jagtareal sammen. |
| Jagtleder | Den person, der leder en fællesjagt. |
| Jagttryk | Den påvirkning, som jagt i form af afskydning og forstyrrelse har på en vildtbestand. |
| Knæk og bræk | Hilsen som udtrykker ønske om et positivt udbytte for jægere og fiskere. Bruges i stedet for ”Held og lykke”, som ifølge traditionen bringer uheld. |
| Krybskytte | Person, der driver ulovlig jagt på anden persons jagtområde. |
| Kuglebane | Riffelprojektilets bane gennem luften på vej mod målet. |
| Kunstgrav | Menneskabt rævegrav ofte etableret med gravjagt og regulering af ræve for øje. |
| Markvildt | Vildt, der primært lever i det dyrkede agerland, især om hare og agerhøne. |
| Nedlægge | Skyde og dræbe vildt under jagt. |
| Opbrække | Rettelig hedder det, brække op: Tage klovbærende vildts indvolde ud. |
| Opfløj | Jagtudtryk for at fugle letter. |
| Parole | Jagtlederens instruktion til jægerne på en selskabsjagt før jagten går i gang. |
| Post | Tildelt plads på en selskabsjagt. |
| Remise | Småbeplantning i agerlandet, anlagt for vildtets skyld. |
| Revir | Jagtterræn. |
| Rudel | Flok af større hjortevildt (dog ikke råvildt). |
| Selektiv afskydning | Målrettet afskydning af udvalgte enkeltdyr – fx dyr i dårlig fysisk tilstand, eller bestemt køns- og aldersgruppe. |
| Skudtegn | Den måde et stykke vildt reagerer på, når det træffes af skuddet. |
| Skydetårn | Platform til riffeljagt eller buejagt. |
| Skydestige | Stigekonstruktion med stol til riffeljagt eller buejagt. |
| Skørt | Hårdusk omkring råens kønsåbning. |
| Smaldyr | (Smalrå/smaldå/smalhind): Hundyr hos hjortevildtarterne i tiden fra det er udvokset, til det sætter lam/kalv første gang. |
| Spidshjort | Kronhjort/dåhjort/sikahjort med gevir, der kun består af to spidse stænger uden sprosser. Typisk hjortens første gevir. |
| Stand | Særlig adfærd hos stående hunde, som på den måde angiver, at der er vildt i terrænet. |
| Standvildt | Afgrænset område, der afdrives samlet i forbindelse med en selskabsjagt. |
| Såt | Afgrænset område, der afdrives samlet i forbindelse med en selskabsjagt. |
| Trækvildt | Vildt der er i en del af året trækker ud af landet, typisk fugle. |
| Veksel | Hyppigt benyttet vildtsti. |
| Vildt | Alle arter af fritlevende pattedyr og fugle. Definitionen fremgår i Lov om jagt og vildtforvaltning (Jagtloven). |
| Vildtparade | Afsluttende samling efter selskabsjagt, hvor dagens nedlagte vildt lægges frem til og æres af jagtens deltagere. |